Sprang ud af kontorskabet for at lave biler

11 nov 2024 | Hjemmeside

Efter at have kørt egen transportvirksomhed i mange år sprang Dan Aggerholm Nielsen ud ad kontorstolen og under liften i eget værksted. Den nye tilværelse krævede ny hjemmeside, hvor valget faldt på Auto IT, fordi især én unik feature gør den utrolig let at arbejde med.
Efter at have kørt egen transportvirksomhed i mange år sprang Dan Aggerholm Nielsen ud ad kontorstolen og under liften i eget værksted. Den nye tilværelse krævede ny hjemmeside, hvor valget faldt på Auto IT, fordi især én unik feature gør den utrolig let at arbejde med.

Dan Aggerholm Nielsen er virkelig dårlig til at sidde stille på en kontorstol. Han har stiftet og styrer et transportfirma med fire ansatte på kontoret – og da det var størst med 40 biler på vejene. Men Dan tilbringer også meget tid på værkstedet, hvor han reparerer firmaets biler. Derfor tog han tidligere i år en stor beslutning.

”Jeg er i bund og grund håndværker og skal arbejde med mine hænder,” mærker han og stiftede derfor eget værksted i eget navn, hvor han nu reparerer biler, lastbiler og varevogne.

KUNDERNE KOMMER RENDENDE
”Det er gået over al forventning. Meningen var kun at lave erhverv, men privatkunderne bliver ved at komme rendende,”
sukker han med et smil. Værkstedet er døbt Dans Garage og ligger midt i Jylland i byen Brande.

Dans Garage har også taget et stort skridt fremad i den digitale tilstedeværelse ved at lancere en ny, brugervenlig hjemmeside i samarbejde med Auto IT. Dans Garage valgte at samarbejde med Auto IT, fordi de tilbyder en løsning, som er målrettet bilbranchen. Auto IT har skabt en hjemmeside, der ikke blot ser godt ud, men også er nem at bruge, mener han.

“Vi havde brug for en hjemmeside, der kunne præsentere os ordentligt og gøre det nemt for kunderne at finde de biler og services, vi tilbyder,” siger ejeren af Dans Garage.

Dan i Dans Garage. Her laves alt fra varevogne til knallerter.

 

Værkstedet tilbyder både reparationer og salg af biler. Med den nye hjemmeside kan kunderne nemt finde rundt blandt salgsbilernes tilbud og booke service online. Derudover er der installeret et modul, hvor kunder får en automatisk byttepris for deres brugte bil. Modulet er gratis, for forhandlere, som annoncerer på biltorvet.dk og det er et tilbud Dan Nielsen har benyttet sig af.

VIRKELIG SMART HJEMMESIDE
For at hjælpe markedsføringen på vej og ikke starte helt fra bunden er Dans Garage med i værkstedskæden Hella Service Partner, hvilket også inkluderer et samarbejde med en hjemmesideleverandør. Alligevel valgte ejeren Auto IT som leverandør. Det var der et par helt vægtige grunde til.

”Hjemmesiden er mere præsentabel, men det virkelig smarte er, at jeg også fik salgsprogrammet AutoDesktop, der automatisk kan sættes til at overføre salgsbilerne til hjemmesiden, samtidigt med de også kommer på biltorvet.dk og andre portaler. Det er fedt. Der er så meget andet at lave, når man er alene på værkstedet, både med at klargøre biler og reparere dem, så det er dejligt at kunne spare tid på det administrative,” oplever Dan Nielsen, som dog ikke har nået at få annonceret alle sine salgsbiler.

BILEN SOLGT INDEN DEN VAR TIL SALG
“Vi er i gang med en del biler nu og har allerede solgt flere, inden de overhovedet er blevet lagt op på hjemmesiden,”
griner han og opsummerer, at samarbejdet med Auto IT har været positivt hele vejen igennem. Fra designprocessen til implementeringen har Dans Garage følt sig hørt og forstået.

“Det bedste ved den nye hjemmeside er, hvor nem den er at bruge. Den er overskuelig og flot, og vi er godt tilfredse med resultatet,” fortæller ejeren. Han fremhæver især muligheden for selv at vælge designløsninger, som gør, at hjemmesiden er blevet personlig og tilpasset. Nu er næste skridt markedsføringen.

AUTO IT SKAL SKUBBE
”Det nytter ikke noget at ligge på side syv på Google. Vi skal også have gang i Facebook, og alt det skal Auto IT nok hjælpe mig med, da de har en afdeling for online marketing,”
tænker han.

Alt i alt har den nye hjemmeside fra Auto IT været en succes for Dans Garage, der nu er bedre rustet til at håndtere fremtidens udfordringer i en digital verden.

Se hjemmesiden ved at klikke her.