Auto IT er kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Det er femte gang, at Auto IT deltager i en trivselsundersøgelse, der laves af den uafhængige analyse- og konsulentvirksomhed Great Place to Work, og i år blev det til en flot placering som nr. 8 i kategorien IT-virksomheder og nr. 18 i kategorien virksomheder med 50-499 medarbejdere. Begge dele er en anerkendelse af arbejdspladsens arbejde med kultur og trivsel i alle lag og afdelinger af virksomheden.
De flotte placeringer kommer ikke bag på Majken Jouret, der er Director of HR & Communications hos Auto IT:
»Vi er enormt stolte over at være blandt Danmarks 20 bedste arbejdspladser – og endnu vigtigere i Top 10 over IT branchens bedste arbejdspladser. Det bekræfter os i, at vores indsats med at skabe et arbejdsmiljø med høj trivsel virker. Vi arbejder målrettet med at lytte til vores medarbejdere og handle på deres input – det skaber både tillid og fællesskab. Derudover er frihed under ansvar en central del af vores kultur, og vi tror på, at når mennesker har indflydelse og bliver vist tillid, er det med til at skabe nøglen til succes.«
Hele 92 procent af medarbejderne hos Auto IT synes, at det er et godt sted at arbejde, og i en tid hvor mennesker og medarbejdere søger mening og balance i arbejdslivet, er det sigende for Auto IT, at hele 95 procent af medarbejderne tilkendegiver, at de føler, at de gør en forskel på arbejdspladsen.
Blandt medarbejdernes (anonyme) svar, udtaler medarbejdere blandt andet:
»Der er et støttende arbejdsmiljø, hvor kolleger hjælper hinanden og fejrer hinandens succeser.« og »Man bliver lyttet til. En arbejdsplads som værner om sine medarbejdere!«
Listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser® offentliggøres af den uafhængige analyse- og konsulentvirksomhed Great Place to Work©. Se mere her.