Stor hjælp til brugtbilsmarkedet

20 maj 2022 | Estimatic

Lige nu er det brugte biler, som mange bilforhandlere må ty til, da de fabriksnye bøvler med lange leveringstider. Her præsenterede Auto IT på deres nyligt afholdte årsmøde Estimatic, der semiautomatisk beregner registreringsafgiften på brugte biler – programmet er siden blevet revet af hylderne.

På Auto IT’s nyligt afholde årsmøde var en af de mere specifikke, men ikke desto mindre spændende nyheder, programmet Estimatic, som beregner registreringsafgiften på brugte biler og gemmer dokumentationen til brug for kontrol af Motorstyrelsen.

Project Director i Auto IT, Anders Pedersen, gav i en workshop en kort gennemgang af programmets fortræffelige muligheder, som fx at man kan indlæse et regneark med 1000 biler og få dem alle beregnet, og at man kan bruge stelnumre i fremsøgningen af udenlandske biler inklusive ekstraudstyr – hvilket er unikt, sammenlignet med lignende systemer.

En tilhører ville vide, om det betød, at man fx kunne slå en fransk Audi op via et stelnummer og så få alle data, og det blev bekræftet. Alle data, inklusive den danske nybilspris, samt den danske pris på det fabriksmonterede udstyr vil blive indlæst – kilder er fabriksdata, eget modelkatalog, data fra DMI, niveaulister mv.

Slip ud af drilleriet
Således opløftet viste Thomas Jakobsen, Leasingchef hos Lindholm Biler, hvordan han beregnede to importbiler. Den ene var en Audi, der kørte lige igennem systemet, og den anden en BMW X5, der drillede med både udstyr og sammenligningsgrundlag, men det var helt tilsigtet.

Det gav nemlig leasingchefen mulighed for at vise nogle af de manuelle justeringer, man kan lave i programmet, som fx at udpege udstyr og vælge hvilke annoncer på lignende biler, der skal bruges i sammenligningsgrundlaget. I den endelige dokumentation, som er en ret lang pdf-fil, vil det fremgå, hvilke justeringer, der er foretaget og hvorfor.

Estimatic blev præsenteret på en af tre workshops på Auto IT’s årsmøde i april 2022.

En afgiftsberegning i Estimatic indeholder sidst i rapporten også et mål for, hvor god beregningen er i en skala fra 0-100 procent, og det kan man jo bruge til at få en hurtig vurdering af, om arbejdet lige kræver en justering.

”Vi har beregnet rigtigt mange biler i Estimatic nu og har endnu til gode at blive udfordret af Motorstyrelsen på en beregning,” fortalte Thomas Jakobsen.

Branchen rev programmet væk
I ugen efter præsentationen på årsmødet er der tikket intet mindre end 20 nye brugere ind, hvilket er over ti procent af alle deltagere på årsmødet. Det er Project Director Anders Pedersen fra Auto IT stolt af.

”Vi har været længe undervejs med Estimatic, som jo startede som et offentligt IT-projekt, og nu er lavet i versioner til bilforhandlere og leasingselskaber. Erfaringerne fra alle tre områder er brugt i udviklingen. Vi er stolte af, at Estimatic hjælper med en mere præcis og akkurat værdifastsættelse, samtidigt med, at det sparer uendelige bunker af tid på kedelig administration. Det er tid, forhandlerne i stedet kan bruge på at sælge biler,” oplever Anders Pedersen.

Programmet er gratis at komme i gang med og hver beregning koster mellem 25-50 kroner, alt efter hvor mange beregninger man laver – medlemmer af AutoBranchen Danmark, Bilbranchen (DI) og DBFU får det til mindsteprisen 25 kroner pr. beregning.

 

Estimatic regner afgiften ud på brugte biler og gemmer dokumentationen. Programmet er bl.a. populært hos leasingselskaber og blev introduceret af Project Director Anders Pedersen fra Auto IT, mens Leasingchef hos Lindholm Biler, Thomas Jakobsen demonstrerede det på Auto IT’s årsmøde for nyligt.