Det kan dårligt gøres meget billigere

7 nov 2023 | Hjemmeside

Som nyopstartet bilforhandler med speciale i brugte elbiler, er der nok at bekymre sig om for Brdr. Jensen Sales, men hjemmesiden er ikke en af dem. Den er leveret af Auto IT og har ifølge stifteren den helt rigtige pris og er let at arbejde med.

Det er kun få måneder siden brugtvognsforretningen Brdr. Jensen Sales slog dørene op til bilhuset i Låsby, med en ambition om at sælge brugte elbiler. Og det i et marked, hvor nybilspriserne på elbiler flyver op og ned, mest ned, hvilket kan gøre det svært at jonglere med de brugte af slagsen.

”Ja, der kan man måske stille det spørgsmål, hvad dælen har vi gang i? Vi kunne jo have valgt den nemme løsning og forblevet lønmodtagere, men vi har en drøm om at skabe vores egen lille eller måske store succes,” fortæller Martin Jensen, der er bror til Mikkel Jensen, og sammen har de stiftet det nye firma.

Føler ikke arbejdet
Brødrene Mikkel og Martin Jensen startede begge deres karriere som uddannede mekanikere. Derfor kan de trods deres unge alder på 28 og 30 år prale med sammenlagt 25 års erfaring inden for en branche, der for brødrene pludselig er blevet meget sjovere.

”Man føler ikke, at man går på arbejde på samme måde, da det mere bliver en livsstil,” mener Martin, der hurtigt så behovet for en hjemmeside til det nye bilfirma. Derfor kontaktede han Auto IT.

”Jeg kendte Auto IT i forvejen og vidste de lavede hjemmesideløsninger til fornuftige priser,” husker Martin, som kort tid efter havde en fin hjemmeside i firmaets farver og med de mest basale funktioner på plads, som fx et automatisk byttepris-modul og flot visning af salgsbilerne med bilsøgning og kontaktmuligheder.

Simpel er bedst
”Det jeg bedst kan lide ved hjemmesiden, er enkeltheden, at den er så let at vedligeholde. Jeg skal bare sætte et flueben i mit salgsprogram, AutoDesktop for at indsætte eller fjerne salgsbiler,” forklarer Martin og nævner også prisen som en afgørende faktor.

”Jeg undersøgte jo markedet og syntes det var en fair pris. Jeg kender andre, der har fået lavet hjemmesider og det har kostet langt mere. Efter min mening, kan man dårligt gøre det billigere,” smiler han og syntes det allerede går godt med forretningen.

Der har nemlig været gang i salget og lokalerne er ved at være helt færdige. Indtil videre er det kun Martin, som har arbejdet fuldtid, men næste uge starter også brormand Mikkel.

”Det har ikke været det nemmeste tidspunkt at starte op på, men det bliver forhåbentligt nemmere i fremtiden, når elbilsmarkedet har sat sig,” håber Martin på.

 

To typer til alle typer
Auto IT laver to typer af hjemmesider – specialdesignede til store forhandlere, kaldet CarLean og en færdigbrygget skabelonløsning, kaldet CarLite, som fås i to versioner. Brdr. Jensen Sales har valgt den enkle og billige CarLite Express til 5500 kr. og 329 kr.pr.md. Se den her.

Begge løsninger kan udvides med mange online moduler. Det kan være onlinesalg, værkstedsbooking og lejebiler, samt oplysende features som rækkeviddevisere til elbiler eller hvad man sparer på sin elbil i forhold til sin gamle fossilbil, samt et smart modul, der kan give en automatisk byttepris, blot ved at kunden indtaster sin nummerplade.

Alle moduler er bygget til at snakke sammen med salgsprogrammet AutoDesktop. Desuden kan Auto IT tilbyde en række muligheder for at optimere online-tilstedeværelsen på fx Google og Facebook, hvor bilannoncer kan vises på firmaets sociale sider, og omvendt kan fx Facebookopdateringer vises på hjemmesiden. Læs mere om hjemmesider fra Auto IT her.