Auto IT har lavet talgymnastik og taget temperaturen på bilforhandlerbranchen her ved årets slutning. Det viser et bilår i coronaens tegn, der har fået lidt forstoppelse i salget på fabriksnye biler, men alligevel laves der flere penge end sidste år.
I bilsalgsprogrammet AutoDesktop kan man se det øjeblikkelige salg, inden bilerne får plader på og bliver registreret officielt i statistikkerne. Det viser derfor det faktiske billede af nybilssalget, som jo bøvler med mange måneders ventetid på at få leveret og indregistreret fabriksnye biler.
Det samlede antal solgte biler ligger kun en enkelt procent under sidste år, men til gengæld er der svingninger i, hvad der bliver solgt. Hvor nybilssalget faldt fem procent, steg brugtvognssalget næsten tilsvarende med fire procent og det hele endte faktisk godt – den samlede omsætning målt på de samme forhandlere i 2020 og 2021, steg nemlig med 11 procent, hvor omsætningen i de brugte stod for den klart største stigning på 18 procent, mens de fabriksnye steg 7,0 procent. Så altså lidt det samme salg, men en markant højere omsætning.
Den samlede omsætning i AutoDesktop fra 1. december 2020 til 1. december 2021 steg fra knap 40 mia. kr. til 45,1 mia. kroner, altså 13 procent – når man indberegner samtlige forhandlere, som bruger programmet.
Stor opbakning
Vi oplevede gennem året en stor opbakning til biltorvet.dk, hvor næsten 600 flere forhandlerne nu annoncerer på portalen. Biltorvet.dk kunne derfor også opleve et rekordstort antal biler til salg, der ikke er set siden starten for små ti år siden. Niveauet har i 2021 ligget stabilt lige omkring de 50.000 annoncer, trods et brugtbilsmarked, der skriger på brugte biler.
Mere digitale
Lige inden året sluttede nåede tilbud nummer 3,0 mio at blive udført i AutoDesktop, kun 20 måneder efter tilbud nr. 2,0 million. Det viser, at bilforhandlerne er blevet dygtigere til at bruge programmet til at lave tilbud i.
I det hele taget er bilforhandlerne blevet mere digitale og Auto IT oplever stor efterspørgsel. Et af de nye forretningsområder er digital marketing, som fx på Facebook. Her laver vi annoncer og opslag på snart 600 forhandleres Facebook-profil. Det gav forhandlerne sammenlagt 23.770.000 visninger og 2.582.000 klik.
De mange klik er fordelt på produkterne Facebook Basis – som er gratis for forhandlerne, når de annoncerer på biltorvet.dk og Facebook Direkte, hvor forhandlerne sætter deres eget budget og hvor de mange klik, går til forhandlerens egen hjemmeside.
Hjemmesider der kan alt
Apropos hjemmesider er der også her sket meget. Auto IT har leveret knap 200 hjemmesider til bilforhandlere og importører, og kan i dag tilbyde hjemmesider med alt fra chat, onlinebooking og onlinesalg til biludlejning, bilannoncering og byttebilsfunktion.
Sidstnævnte funktion er gratis for forhandlere, som annoncerer på biltorvet.dk og det er en gigantisk succes. Lige knap 50.000 leads blev der sendt til forhandlerne i 2021.
Apropos store succes’er så var 2021 også året, hvor den semiautomatiske afgiftsberegner Estimatic er kommet ud hos forhandlerne. Knap 60 er nu i gang, og de sparer fra 25 minutter til en time på den svære øvelse at beregne importbilernes afgift. Tilbagemeldingerne tyder generelt på stor tilfredshed med produktet.
De tunge data
Et måske lidt overset indsatsområde for forhandlere, er at blive GDPR-klar. Altså at få styr på sine data og det kan vi også hjælpe med på mange måder. Fx med Samtykke.net, hvor forhandlere kan indsamle samtykker via AutoDesktop og hjemmesider med flere. Her rundede vi for nyligt 2,0 mio. indsamlede samtykker, så det er jo noget, som man må sige har forhandlernes opmærksomhed.
Et vildt år er gået, og det bliver endnu vildere næste år. Vi udkom for nyligt med en ny, flot AutoDesktop app, og flere forbedringer og nye funktioner er på vej.
Udover det har vi oprustet i bestyrelsen, og har samtidigt et større strategiarbejde kørende, som vil udkrystallisere sig i endnu bedre produkter, men også en ny retning for Auto IT, som handler om mere fokus på at hjælpe forhandlerne til at blive bedre til at bruge de mange smarte værktøjer. Vi sætter derfor strøm til, at vi vil undervise forhandlere, til gavn for et større bilsalg. Auto IT er ikke længere kun IT-leverandør, men sigter mod at være leverandør af helhedsløsninger.
Vi ses til et forhåbentligt godt 2022.
God jul og godt nytår.