25 års bilhandel droppet – nu sælger han traktorer

28 jun 2024 | Hjemmeside

Engang solgte Toft Handel 300 brugte biler om året, og der var syv ansatte. Men nu er alle fyret og i dag sælges der mest traktorer til Tyskland. Den store omstrukturering og spareøvelse krævede ny billig hjemmeside, som Auto IT leverede.

Næsten 25 års bilhandel med brugte biler er slut for Toft Handels vedkommende. I stedet satser ejermand Jens Toft nu på traktorer.

”Vores indtjening er ikke så fin, som den var engang. Det er kun elbiler, som kan sælges, og de brugte er komplet umulige at tjene penge på,” mener Jens Toft og fortsætter.

”Elbiler er samtidigt groft forfordelt på afgiften og det gør det svært at sælge de almindelige biler. Ingen gider jo betale 10.000 kroner om året for en BMW stationcar på benzin,” oplever Jens Toft, der følgelig har lukket sin brugtbilsbiks.

En butik, hvor der blev solgt 300 brugte biler om året og beskæftiget syv mand. Men nu koncentrerer han sig om traktorer, han mest sælger til tyskere.

”Jeg er jo landmandssøn, det er derfra interessen og viden om traktorer kommer fra,” forklarer traktorsælgeren.

Vanvittige summer for annoncering

Omstruktureringen gjorde, at han også havde brug for en billigere måde at annoncere både traktorer og de få brugte biler, som der trods alt stadig langes over disken.

”Vi betalte vanvittige summer for at annoncere bilerne, helt op til 150.000 kroner om året, men i dag bruger vi kun biltorvet.dk, som er en del billigere,” siger Jens Toft, der også afsøgte markedet for en hjemmeside. Valget faldt på Auto IT, men ikke kun på grund af prisen.

”Det var vigtigt for os, at siden er bygget til biler og har en bil-brugerflade. Så vi kunne ikke bare bruge enhver leverandør, men skulle have fat i specialister,” mener Jens Toft, der fandt lykken hos Auto IT, med en side, som kan alt det vigtige. Især er han begejstret for at kunne lægge ting ind via sin mobil.

”Det er så dejligt, at jeg kan tilføre udstyr og billeder på annoncen, mens jeg står ved bilen eller traktoren, og så er det på hjemmesiden med det samme. Det er genialt,” siger han og fremhæver én ting mere.

De fleste køber ubeset

Hjemmesiden er nemlig bygget op, så firmaets trustpilot-score og anmeldelser vises på forsiden, og det er der en ganske særlig grund til.

”De fleste kunder fra Tyskland køber mine traktorer ubeset, via video og billeder, men de kan så også se på vores høje trustpilotscore, og læse i anmeldelserne, at vi er til at stole på, så det giver dem ro i maven,” siger han og runder af med at rose samarbejdet med Auto IT.

”Det hele blev styret af konsulenten, så jeg bare skulle nikke på det, når jeg var tilfreds – jeg har ingen forstand på hjemmesider og den slags, men jeg er rigtigt godt tilfreds med, hvordan den kom til at se ud, og det til en skarp pris,” slutter han.

Læs mere om hjemmesider fra Auto IT her.

 

Klik her, for at se Toft Handels nye hjemmeside.