Fra stress til succes: Familiefirma fik ro med ny hjemmeside

7 jan 2025 | Hjemmeside, Ikke-kategoriseret

Ægteparret bag HE Biler sagde farvel til hektiske dage og dyrt bøvl med en smartere og billigere løsning fra Auto IT – nu kører både forretning og hjemmeside snorlige.

Ægteparret bag HE Biler sagde farvel til hektiske dage og dyrt bøvl med en smartere og billigere løsning fra Auto IT – nu kører både forretning og hjemmeside snorlige.

Efter en periode med fuld damp på værksted og bilhandel med flere ansatte, besluttede ægteparret Henrik og Benita Espensen at rykke deres tre drenge og forretningen fra Ringe for at åbne et mindre værksted med bilhandel i Hesselager på samme matrikel som privatboligen.

”Jeg gider ikke stresse så meget,” forklarer indehaver Henrik Espensen om skiftet til de landlige omgivelser.

Firmaet hedder HE Biler og en ny hjemmeside var på ønskelisten, nu da alt alligevel skulle genstartes.

Værkstedet er en del af kæden AutoMester, der meget passende har en samarbejdsaftale om hjemmesider, men det viste sig ikke at kunne dække familiefirmaets behov. Derfor søgte de mod en hjemmeside fra Auto IT.

Auto IT kendte han fra salgsprogrammet AutoDesktop og portalen biltorvet.dk, som bilhuset har brugt i mange år.  Det nye er, at HE Biler også bruger Auto IT ikke alene som hjemmesideleverandør, men også til online marketing, så hjemmesiden bliver vist højt på Google sammen med bilannoncerne og at bilerne også kommer ud at leve på Facebook som opslag og annoncer.

HE Bilers hjemmeside har en video kørende i toppen. Klik på billedet for at se hele hjemmesiden.

 

”Så behøver man ikke gå to steder, med hvad der plejer at følge af kommunikationsproblemer, og beslutninger om hvem, der skal gøre hvad, og hvad det skal koste,” erfarer Henrik Espensen, der også fremhæver en anden og meget væsentlig fordel.

”Det er en billigere løsning end det, jeg havde i forvejen,” argumenterer Henrik Espensen, der selv er uddannet mekaniker, mens hustruen tager sig af bogholderiet. Begge er 46 år gamle.

Hjemmesiden er farvetilpasset AutoMester og indeholder salgsmodul, ikke kun til salg af biler, men også firmaets mange forskellige ejerformer som udlejning, korttidsleasing og almindelig leasing.

Derudover har siden også fået tilkoblet Trustpilot-anmeldelser samt en byttebilsfunktion, hvor kunder kan få en anslået pris for deres indbytningsbil.

”Generelt er det gået meget fint, og jeg er ganske godt tilfreds, både med hjemmesiden og samarbejdet med Auto IT,” mener Henrik Espensen.

Forsiden på HE Bilers hjemmeside. Klik på billedet for at køre over på hjemmesiden.